På grund af flygtningesituationen har Danmark i løbet af få måneder flyttet sig fra et være et énsproget til et flersproget samfund. Der er samtidig skabt tvivl om hvornår og hvordan vi bruger dansk. Det er sket i kraft af det nye politiske dogme ’arbejde før sprog’ mod tidligere ’sprog før arbejde’. Den nye politiske vision er ikke resultatet af videnskabelige landvindinger eller ny erkendelse. den er affødt af ren og skær angst for at flygtningene skal blive parkeret i de offentlige kasser. Den økonomiske virkelighed gør hvad der før var utænkeligt til udgangspunktet. Lars Løkke Rasmussen er via Ritzau citeret for at udtale: ’Man kan altså godt arbejde og klare sig selv i Danmark, selv om man ikke taler dansk’. Mette Frederiksen siger: ’Når vi bytter rundt på sprog og job, så er det fordi man ikke lærer sproget på en sprogskole. Den eneste måde at lære det på er ved at tale det. Og det gør man når man er på arbejde’.

De danskere, der har forstand på det, er uenige. Direktør Steen Allan Christensen, KISS Sprogcenter, er stærkt kritisk. Han siger bl.a.: ’Vi har ikke brug for flere ingeniører, der kører taxa, fordi deres danskundervisning glippede. Vi har heller ikke brug for flere fremmedarbejdere med et arbejdspladsdansk, som typisk har handicappet dem og deres efterkommere sprogligt, uddannelsesmæssigt og socialt i flere generationer’. Headhunteren Camilla Treschow Schrøder skriver i et debatindlæg: ’Vi vil have kolleger, der taler dansk. Arbejdsgiverne vægrer sig simpelthen ved at hyre udlændinge, som ikke magter et så flydende dansk, at snakken hen over skrivebordet eller frokostsandwichen glider ubesværet’. Camilla Treschow Schrøder er ikke begejstret for situationen og når frem til den lidt overraskende konklusion, at vi skal indføre engelsk som standard på arbejdspladsen.

De flygtninge, det hele drejer sig om, er både enige og uenige. ’Vi har brug for at kunne sproget for at arbejde. Det kommer. Men vi kan ikke vente for længe’, siger et ægtepar, der er i praktik hos Grundfos i Bjerringbro. Ifølge Charlotte Burvil, arbejdsmarkedschef i Viborg Kommune, er forudsætningen for succes, at flygtningene kan en smule dansk i forvejen. Det er den melding, hun får fra virksomhederne. En anden udtaler at flygtninge, der ikke kan dansk, kræver tid og overskud på arbejdspladsen.

LO-formanden i Sverige, Karl-Petter Thowaldsson, fik for nyligt på puklen for at sige, at fokus i første omgang bør flyttes fra svenskundervisning til arbejde. Mange jobs kan klares at engelskkyndige, for eksempel i industrien og i byggesektoren, mener han.

Mette Frederiksen ved man sjældent hvor man har, men hun er klart inspireret af den svenske LO-formand. Så sent som i december måned skrev Mette Frederiksen ellers i Socialdemokratiets medlemsblad: ’Sprog og job er det vigtigste. Jeg tror inderligt på det danske velfærdssamfund. Med ret og pligt. Hvor vi taler dansk med hinanden. Hvor demokrati ikke bare er en styreform. Vores samfundsmodel kræver en stærk sammenhængskraft. At vi deler de samme grundlæggende værdier’. Og videre: ’For os socialdemokrater er sprog og job vigtigst. Uden det er det svært at klare sig i Danmark og blive en aktiv del af samfundet’.

Alting har sin tid. Uanset hvad er flygtninge, der sættes i arbejde, ikke slaver. De har samme rettigheder og pligter som alle danskere på arbejdspladserne. De skal kende til deres løn- og arbejdsvilkår, kende til det psykiske og det fysiske arbejdsmiljø, kende deres tillidsrepræsentanter og kunne organisere sig, de skal kunne tale med deres overordnede og med deres kolleger, og de skal deltage i det sociale liv på arbejdspladsen. Langt fra alle flygtninge kan engelsk, ligesom langt fra alle danskere kan engelsk. Op mod 20 procent af danskerne, især inden for LO-området, har problemer med at læse og udtrykke sig skriftligt på dansk, så hvordan lige med engelsk? FOA har netop foreslået at flygtningelærlinge, et nyt udtryk for indslusningsforløb, skal i et toårigt lønnet forløb for 11.000,- kr. om måneden med statstilskud, samtidig med at de lærer dansk. Der stilles store krav.

Der findes ikke noget officielt sprog i Danmark. Grundloven er skrevet på dansk, men siger ikke noget om sproget. Det tætteste man kommer er Retsplejeloven, der fastlægger, at rettens sprog er dansk. Men så skal man altså i retten. I mange andre lande eksisterer en sproglov. Måske tiden er inde til en sproglov, der kan signalere, at i Danmark taler vi med glæde alle tænkelige sprog, men vores fælles sprog er dansk og ikke engelsk eller noget tredje!

Med venlig hilsen

Jørgen Christian Wind Nielsen

Formand for Modersmål-Selskabet

Februar 2016

 

Mylius Erichsens Allé 27

2900 Hellerup

wind.nielsen@webspeed.dk